Brugernavn:
Adgangskode:
Ny bruger
Landdistriktskonference
Opdateret: 14. marts 2007 kl. 20:16
Vejle Kommune har netop offentliggjort programmet for den første landdistriktskonference i den nye storkommune. Konferencen finder sted i Vingstedcentret lørdag den 24. marts kl. 10-16.30, og den retter sig især mod de personer, der ser muligheder for udvikling i kommunens landområder.
Kl. 10.00-12.00
Markedspladsen – se, smag og drøft livet på landet

Kl. 12.00-13.00
Frokost for tilmeldte deltagere

Kl. 13.00-16.30
Debat og dialog om mål, drømme og visioner for fremtidens liv på landet

Kl. 10.30 Kåres vinderen af malekonkurrencen for 4. og 5. klasser (i alle kommunens landdistrikter)

Hent det detaljerede program og læs hvordan du tilmelder dig.


- Vi fokuserer på muligheder og gode erfaringer frem for problemer. Ikke fordi vi vil ignorere problemerne, men fordi det giver det bedste afsæt for at skabe udvikling, siger Arne Sigtenbjerggaard (V), formand for Udvalget vedrørende landsbyer og nærdemokrati.

- Konferencen giver borgerne lejlighed til at mødes og udveksle erfaringer med, hvad der virker i forhold til at skabe vækst og velfærd i kommunens landsbyer og landområder.
En af dem, der skal inspirere fremmødte borgere, foreninger og virksomheder, er direktør Karin Christiansen, EC Maskinfabrik, i Øster Starup:

- Vi har haft succes med at invitere lokalsamfundet på kaffe og på den måde skabe forståelse for vores produktionsbetingelser. Den erfaring vil vi gerne give videre til andre virksomheder, der producerer lokalt. Og så er vi spændt på at høre lignende eksempler fra andre virksomheder, siger Karin Christiansen.
Også formanden i forældrebestyrelsen i daginstitutionen Mælkebøtten i Ny Højen, Anne-Mette Ahlmann, har tænkt sig at tage til konferencen:

- Landdistriktspolitikken sætter rammerne for mine børns fremtid, og jeg vil gerne gøre mit til at gøre mit lokalsamfund til et endnu sjovere sted for mine børn at vokse op, siger hun.
Og Arne Sigtenbjerggaard følger op:

- Vi ønsker en politik, der afspejler borgernes drømme og visioner. Derfor har vi valgt at involvere borgerne allerede før, det første komma er sat i landdistriktspolitikken
Skrevet af: Jan Nielsen
 
Se også:
>
Http://vejle.dk/page21272.aspx
 
Hvad mener du?
For at deltage i debatten skal vi vide hvem du er. Det er nødvendigt for at have en seriøs debat uden anonyme angreb.
Brug dit brugerlogin eller opret en brugerprofil og deltag i debatten.
 
 
Kalenderen
18. april
Dette er meget oppe i tiden, så husk at tilmelde dig. ...
21. april
Højmesse i Bredsten kirke kl. 10:30 ved Heidi Sørensen ...
Debat
Indkaldelse til borgermøde
Brandstationen reddet fra lukning
Vejle Kommune vil lukke Bredsten Brandstation !
Årsmøde mellem lokalsamfund og udvalg for Lokalsamfund og Nærdemokrati
Officielle flagdage 2013
Justitsministeriets oversigt over de officielle flagdage i 2013.
Attraktioner
Vejle Ådal byder på fantastisk natur og gode oplevelser.